Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udvikle en ny type miljøstation, Smart Miljøstationen. Smart Miljøstationen skal med innovativt design og økonomisk incitament motivere brugerne til øget affaldssortering.



onsdag den 8. februar 2012

Planlægning og besøg på DTU

Samarbejdet med KEA har nu for alvor taget fart. Konturerne af hvad der skal nås og indenfor de første 10 uger, hvor den første gruppe af praktikanter arbejder på Smart Miljøstationen, er ved at tegne sig: Generel software til at forbinde hele systemet, samt en meget simpel prototype på et indkast, der skal kunne modtage og genkende en enkelt specifik type affald, er den ambitiøse målsætning for udgangen af marts. Den ene af de studerende, Troels Christoffersen, skriver:

I løbet af de 2 første uger har vi skaffet os et overblik over projektet som helhed, og fundet en vej som vi vil følge.

Vi fik også muligheden for at besøge en ph.d. studerende (Jens Fagertun fra DTU) med speciale i ansigts genkendelse, der kunne gav os  nogle tips til hvordan vi skulle forholde os til projektet, og hvordan han umiddelbart mente det kunne gøres. Det var et rigtig godt og informativt møde der alt sammen foregik i et hyggeligt toneleje.

Nu ser vi frem til vores næste planlagte tur, som er en tur til vestforbrændingen, hvor vi skal se hvorledes vores affald bliver håndteret i dag.

Vi håber at alt dette kan give os indsigt og viden til at få et funktionelt system op og køre i samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro.

De bedste hilsner
Mia