Samarbejde mellem KEA og Miljøpunkt Nørrebro

Et nyt og friskt år i historien om Smart Miljøstationen og en ny samarbejdsaftale om projektet er kommet i stand imellem Københavns Erhvervsakademi (KEA) og Miljøpunkt Nørrebro.

Det betyder bl.a. at 5 dygtige praktikanter fra KEA har engageret sig i at lave research på teknologi, der kan bruges i Smart Miljøstationen.


Stefan, Troels og Ahmad i gang med research. Foto: Mia Makne



Ahmad og Kjartan. De er så mange at de har fået Miljøpunkt Nørrebros mødelokale som arbejdsrum. Foto: Mia Makne

De studerende skriver selv:

"Vi er 5 personer fra KEA IT-teknolog uddannelsen, hvor vi har startet et projekt på Miljøstationen i Nørrebro. Vores projekt omhandler, at kunne lave pantmaskiner, til også at kunne returnere andre ting, såsom batterier, elektroniske artikler, glas, pap osv. og kunne give brugeren af disse vare penge tilbage ved retur maskinen, præcis som pantmaskiner ved supermarkeder.

Vi har indtil videre fundet ud af, hvilke kamera systemer, som en af de førende virksomheder bruger i deres maskiner. Med deres erfaring, håber vi at kunne arrangerer et møde, for at høre nærmer om deres teknologi. Vi har efterhånden lavet meget research om firmaer rundt omkring i verden, for at se hvor langt folk er kommet med teknologi der gør det muligt at genkende objekter, men det viser sig dog at dette er en meget ny teknologi, så nu er det op til os at få bygget et system som folk og miljøet kan få glæde af."

Vanen tro har de studerende været på rundvisning med en af vores grønne gårdmænd, Jann fra firmaet Blå Kapel, for man kan jo ikke arbejde med affald i Miljøpunkt Nørrebro uden også at have stiftet bekendtskab med virkelighedens affaldssortering. De skriver følgende derom:

"For at tænke globalt, skulle vi handle lokalt, så vi fik os en gåtur rundt om Nørrebros gader, Og fik nogle ideer om, hvordan man skulle tænke praksis, her tænker vi på børnenes højde, og støjen af knusende glas.

Vi siger tak til de grønne gårdmænd på Nørrebro, for en dejlig rundvisning af de nuværende miljøstationer.

M.V.H

De 5 studerende fra Københavns Erhvervsakademi"



Kompost. Foto: Stefan Wolffbrandt




Jann Kuusisaari med den lækre kompost jord. Foto: Stefan Wolffbrandt



Hvad den gode muldjord fra kompost kan bruges til. Foto: Stefan Wolffbrandt

De bedste hilsner

Mia

Det rosa segment

Som beskrevet i et tidligere indlæg er Line Buck, praktikant fra Københavns Erhvervsakademi (KEA), Markedsføringslinjen i gang med at udarbejde en informationsstrategi, der tager udgangspunkt i Minerva modellen. Minerva modellen inddeler befolkningen i 4 segmenter eller målgrupper, hver repræsenteret ved en farve. Line har lavet en lille film, der er målrettet det rosa segment:

Musikken til filmen er hentet på  http://www.soundjay.com/

Line siger om segmentet, at der er tale om en målgruppe som lægger meget vægt på familien og det nære lokalmiljø. Filmen der skal motivere denne gruppe til at sortere mere affald, går derfor ind på et område som må forventes at betyde meget for segmentets hverdag, nemlig mobiltelefonen. Mobiltelefonen og anden elektronik kan kun fremstilles med kobber, og kobber er efterhånden en knap ressource.

Line har også fundet frem til, at det rosa segment er det sværeste segment at få til at ændre adfærd. Samtidig er gruppen karakteriseret ved lav indkomst, hvilket betyder, at hvis der var et økonomisk incitament til at sortere affald, ville mange i gruppen formentlig motiveres af dette - og Line ville have lavet en film, der lagde vægt på at informere om den mulige økonomiske gevinst. Imidlertid har Københavns Kommune som bekendt afskaffet alle økonomiske fordele ved at sortere affald. Miljøpunkt Nørrebro arbejder - bl.a. med Smart Miljøstationen, men også ved forskellige andre former for lobbyisme og initiativer - for at genindføre det økonomiske incitament, men indtil videre må vi arbejde med andre motivationsfaktorer for at øge sorteringen.

Igen ifølge Lines research, skal det rosa segment nås ved hjælp af visuel formidling, dvs. billeder eller film. Det er ikke en gruppe der bruger tiden på fordybelse ved f.eks. at læse artikler. Derimod er det en målgruppe som påvirkes af mere følelsesladet kommunikation. Derfor har Line i filmen ovenfor, fulgt markedsføringsstrategien 'Emotional Selling Proposition', dvs. at sælge budskabet ved hjælp af følelsesladet kommunikation.

Bedøm selv om det er lykkedes, og giv os gerne feedback!

De bedste hilsner

Mia