Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udvikle en ny type miljøstation, Smart Miljøstationen. Smart Miljøstationen skal med innovativt design og økonomisk incitament motivere brugerne til øget affaldssortering.



fredag den 2. september 2011

Det violette segment

En vigtig del af projekt Smart Miljøstationen er at få sat fokus på affaldssortering, således at flest muligt motiveres til at sortere affald. Line Buck der er praktikant fra Københavns Erhvervsakademi (KEA), Markedsføringslinjen er i gang med at udarbejde en informationsstrategi, der tager udgangspunkt i Minerva modellen. Minerva modellen inddeler befolkningen i 4 segmenter eller målgrupper, hver repræsenteret ved en farve. For at komme ind under huden på hvordan budskabet om affaldssortering bedst kommunikeres til hvert enkelt segment, laver Line et lille eksempel for hver. I de kommende uger vil vi vise eksemplerne her på bloggen.

For at nå ud til det violette segment har Line valgt at lave en plakat. Det skyldes at det violette segment er karakteriseret ved en praktisk og handlingsorienteret tilgang til livet. En plakat der viser en helt konkret problemstilling på en lidt humoristisk måde, sigter på dels at minde denne målgruppe om selv at opsøge mere viden, og dels give umiddelbare praktisk anvendelige svar på hvordan man sorterer i en almindelig hverdagssituation.



Line forklarer, at plakaten skal få folk til at smile og tænke tilbage på situtationer, hvor de var irrieterede på sig selv over ikke at vide hvad de skulle gøre med affaldet.

Plakaten som medie har en bred appel fordi den kan hænges op alle steder, f.eks. lige der hvor man har brug for informationen ved affaldsbeholderne, eller på arbejdspladsen, hvor man sidder med sin madpakke. Samtidig er plakaten visuel og enkel i sit udtryk.

Rammer vi rigtigt med en plakat som i eksemplet? Lad os vide hvad du tænker!


De bedste hilsner

Mia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar